Bedst og værst: Regissør Thomsen dikterede AaB-opvisning
Foto: Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Regissør Thomsen dikterede AaB-opvisning

Nicolaj Thomsen var overbevisende imod Brøndby, hvor Frederik Rønnow gjorde sit for at begrænse skaderne. Analyse fra Aalborg

Tipsbladet.dk zoomer ind på søndagens medaljekamp, hvor AaB kunne det hele, Brøndby kæmpede med at kunne det halve, og nordjyderne ubesværet vandt over de blågule. Analyse fra Aalborg

AaB – Brøndby: 3-0 (0-0)

1-0: Nicolaj Thomsen (51)

2-0: Lukas Spalvis (62)

3-0: Lukas Spalvis (75)

Kampens bedste:

AaB:

AaB var ubetinget det bedste hold på banen, og Nicolaj Thomsen var med til at løfte overliggeren til den højde, som han og man tidligere har været ved. Stod for 1-0-scoringen og var kampen igennem en konstant trussel fra sin venstrekant. 

Brøndby:

Frederik Rønnow blev hårdt presset ved 2-0-målet, hvor Horsens-drengen måske heller ikke var uskyldig, men ellers var der flere store, store redninger fra den unge målmand, der var med til at begrænse skaderne. 

Kampens værste:

Martin Ønskovs afslutning på overliggeren inden pausen var det eneste, Brøndby nærmede sig målet med. AaB kyste den blågule offensiv, der aldrig kom til sin magt. Christian ”Greko” Jakobsen var absolut usynlig. Siden udskiftet.

Kampens detalje:

Lukas Spalvis fik chancen fra start efter et kedeligt, kedeligt forår i kontrast til efteråret. Da der blev sået tvivl om 2-0-målet, hvor Frederik Rønnow ikke var uden aktier, var den litauiske angriber hurtig til at hive armene i fejret. Og da Rasmus Jönsson fik tilkendt straffespark, var Spalvis endnu hurtigere til at hente bolden for virkelig at få sit eget mål. Retfærdigvis scorede han usvigeligt sikkert.