Bedst og værst: Raske redninger blev nøglen
Foto: Christian Sølbeck/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Raske redninger blev nøglen

Tipsbladet tager temperaturen på de vigtigste højdepunkter fra lokalopgøret mellem Randers og Hobro.

Randers - Hobro 0-1 (0-0)
0-1 Hvilsom (59')

Kampens bedste:

Randers:
Christian Keller spillede endnu engang en fornem kamp for Randers, som hjemme knoklede for at få hul på Hobro, og selvom det ikke lykkedes, så var Keller en af de bedst kæmpende.

Hobro: 
Jesper Rask var fremragende i Hobro-buret, og nuppede flere afgørende skud på mål fra Randers. Dermed var han den vigtigste skanse hos en stærkt Hobro-defensiv, der kun lige fik sejren hjem. 

Kampens værste:
Randers' angribere kan ikke klandres for ikke at prøve at få hul på bylden, men det lykkedes ikke til trods for utallige chancer. Specielt Baye Djiby-Falls afbrændere blev afgørende, hvorfor han får den kedelige kåring. 

Kampens detalje:
Endnu en gang må Jesper Rask nævnes. I det 27. minut pillede Hobro-keeperen en spektakulær redning ud af ærmet for at stoppe Alexander Fischers skud fra distancen.