Bedst og værst: Passive FCN og hattrick-Lundberg
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Passive FCN og hattrick-Lundberg

Se, hvad tipsbladet.dk kunne lide og ikke kunne lide i dagens Superliga-kamp mellem Randers FC og FC Nordsjælland.

Randers FC - FC Nordsjælland 3-0 (2-0)
Viktor Lundberg 1-0 '34

Viktor Lundberg 2-0 '44
Viktor Lundberg 3-0 '57

Kampens bedste: 
Randers FC: 
Forsvaret og især Mads Fenger fortjener også ros, men når man scorer tre mål i en 3-0-sejr, er man svær at komme uden om. Viktor Lundberg scorede både flot, grimt og nemt, men de tæller lige meget, og til sammen er de lig med tre point.

FC Nordsjælland: 
Det havde sjældent noget brugbart slutprodukt, når Joshua John udfordrede Randers' Johnny Thomsen, men på et sløjt FCN-hold var John et lyspunkt. Blev ved med at udfordre og lykkedes som regel med at vinde den direkte duel.

Kampens dårligste: 
Den får FC Nordsjællands defensiv i fællesskab. Passivt, overmatchet og uheldigt i en kamp, hvor Randers og navnlig Viktor Lundberg kom alt for nemt til deres scoringer.

Kampens detalje: 
Det er en svær detalje at tæmme bolden med brystet og så hakke den i målet fra buen af feltet, men Viktor Lundberg fik det til at se let ud. Flot føringsmål af angriberen.