OB 3-1 Silkeborg IF (1-1)
1-0 Rasmus Jönsson (18.)
1-1 Nicklas Helenius (35.)
2-1 Mathias Greve (69.)
3-1 Rasmus Festersen (75.)
Kampens bedste
OB
Joan Simun Edmundsson dansede rundt på Silkeborgs banehalvdel, og han leverede en rigtig flot præstation sammen med resten af OB-offensiven. Generelt var det en flot kamp af OBs offensive kræfter, der alle gjorde ondt på Silkeborg.
Silkeborg IF
Nicklas Helenius skifter til OB til sommer, men han havde tilsyneladende ingen kvaler ved at spille en pæn kamp mod sin kommende arbejdsgiver. Det blev til et mål og flere nærgående forsøg fra nordjyden.
Kampens værste
OB spillede med mange bevægelige offensive spillere, og det led de tunge forsvarsspillere under hos Silkeborg IF. De udnyttede specielt, at de let kunne løbe i ryggen af Simon Jakobsen, der ikke havde øje for de mange løb.
Kampens detalje
Peter Sørensen var udmærket klar over, at 3-1 scoringen var kritisk. Derfor tænkte Silkeborg-manageren offensivt, hvor han hev Simon Jakobsen ud og sendte Davit Skhirtladze på toppen. Det gav dog ikke pote for midtjyderne, selvom Silkeborgs nummer 8 fik en stor chance i feltet.