Bedst og værst: Max-præstation af Marxen
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Max-præstation af Marxen

Tipsbladet.dk ser nærmere på kampen mellem Randers og FC Nordsjælland

Randers FC - FC Nordsjælland 1-0 (1-0)
1-0 Piotr Parzyszek 27'

Kampens bedste:

Randers FC:
Det er ikke altid en back, der viser sig frem som banens bedste, men Erik Marxen har noget i sig, og det viste han flot frem for Randers denne lørdag. Helt igennem godt spillet af venstrebacken. 

FC Nordsjælland:
Marcus Ingvartsen var en konstant trussel for Randers-forsvaret, som blandt andet fik sendt et hovedstød på overliggeren. Dog lykkedes det ikke for ham at omdanne farligheden til mål.

Kampens værste:
Patrick Mtiliga sparkede i overtiden ud efter sin modstander og fik direkte rødt kort. Torske-dumt af FCN-spilleren. Det er ikke den bedste måde at være et forbillede i truppen af kaptajnen.

Kampens detalje:
På en råkold eftermiddag skal der ikke meget til at glæde publikum på i Randers. Det var samtidig også 'Hestenes' sidste hjemmekamp i efteråret, og derfor skulle øllet sælges. Så det kunne man få for en 20'er. Publikum var desuden kommet gratis ind til dagens kamp.