Bedst og værst: Glen tog heden tilbage
Foto: Anita Graversen/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Glen tog heden tilbage

Vi ser nærmere på kampen mellem FC Midtjylland og AGF, hvor gæsterne overraskende sejrede.

FC Midtjylland - AGF 0-1 (0-0)

0-1 Alexander Juel Andersen 65´

Kampens bedste

FC Midtjylland

Paul Onuachu skal bruge en hel del chancer for at score i øjeblikket, men angriberen er altså et giftigt våben helt fremme. Arbejder meget godt i duellerne, hvor det selvfølgelig også hjælper væsentligt, at man er mere end to meter høj. Var tæt på mange gange i Herning søndag, men var ikke skarp nok. 

AGF

AGF var ikke gode før pausen, men i anden halvleg blev det bedre, hvor især Martin Spelmann gik forrest. Er ikke kendt for at trække sig i situationerne, og der blev da også gået til stålet fra Spelmann i søndagens kamp. Løb solen sort og arbejdede godt, inden han træt lod sig udskifte. 

Kampens værste: 

Rafael van der Vaart er et stort navn på heden, og respekt for det. Men superstjernen bruger godt nok mange kræfter i løbet af en kamp på at brokke sig til dommeren. Vreden fyldte mere end den gode fodbold søndag, selvom der var momenter af storspil fra hollænderen. Må man dog forvente mere af i en kamp som denne.

Kampens detalje: 

Glen tog heden tilbage. Glen Riddersholm var tilbage i Herning, og det gjorde han godt søndag. Efter en skidt første halvleg satte han sit mandskab perfekt op til de sidste 45 minutter, og triumferede på sit gamle fort.