Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: FC Helsingør kæmpede forgæves

Vi har zoomet ind på Superliga-kampen mellem FC Helsingør og OB.

FC Helsingør - OB 0-2 (0-1)

0-1 Anders K. Jacobsen (24)
0-2 Anders K. Jacobsen (54)

Kampens bedste:

FC Helsingør:

Målmanden, Mikkel Bruhn, holdt i første halvleg FC Helsingør inde i kampen med flere gode redninger. Selvom han måtte lade sig passere to gange af Anders K. Jacobsen, så er det næppe noget, som han vil blive holdt op på, da han i de fleste tilfælde var prisgivet.

OB

Mathias Greve var en af de helt store oplevelser for odenseanerne denne aften, hvor han i den grad skabte problemer for FC Helsingørs forsvar. Foruden oplægget til 1-0 målet, hvor han helt uselvisk spillede bolden videre til en helt fri Anders K. Jacobsen, selvom han selv kunne have skudt på mål, så var han med i de fleste af OBs offensive aktioner.

Kampens værste:

Det er måske utaknemmeligt at kalde det kampens værste, men FC Helsingør-angriberen Andre Riel skulle have scoret på en af sine mange chancer, og det skal han til at gøre, hvis FC Helsingør skal til at vinde kampe. Der er ikke tale om en dårlig indsats, men den hurtige angriber, skal begynde at score.

Kampens detalje:

Andreas Holm stod for dagens redning, da han afviste Nicklas Helenius frispark på stregen. Det så ikke ud til at FC Helsingør-målmanden Mikkel Bruhn ville have nået den, og derfor var det en god beslutning at sætte Andreas Holm ind på stregen på frisparket.