Bedst og værst: Esbjerg - Randers
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Esbjerg - Randers

Der var næsten ingen chancer i aftenens Superliga-opgør - alligevel prøver vi at grave lidt højdepunkter frem fra kampen.

Esbjerg - Randers 0-0 (0-0)

Kampens bedste:
Esbjerg:
Kevin Mensah viste små glimt af hans hurtighed og kreativitet på kanten, men uheldigvis for ham kunne ingen af hans medspillere udnytte det. 

Randers: Kasper Fisker styrede midtbanen med hård hånd, og var nærmest involveret i alle nærkampene i kampen (og der var mange). 

Kampens værste:
Esbjerg-forsvaret formåede at holde buret rent, men ikke desto mindre var der tidspunkter i første halvleg hvor kommunikationen glippede. Derudover missede Daniel Stenderup vel nok kampens største chance, som aldrig blev en chance, da han fuldstændig mistimede en flugter. Derfor løber han med kåringen. 

Kampens detalje: 
Indskiftningen af 18 års fødselaren Mikkel Kallesøe i det 88. minut er en stærk kandidat, hvilket siger noget om kampens spændingsniveau, men en hovedstødsredning af Randers på stregen med to minutter igen bliver kampens detalje.