Bedst og værst: Durmisi gjorde forskellen
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Durmisi gjorde forskellen

Brøndby sejrede sikkert i Odense. Vi tager et kig på kampens mest bemærkelseværdige momenter og spillere.

OB - Brøndby 0-2 (0-2)
0-1 Durmisi ('10)
0-2 Hasani ('12)

Kampens bedste:

OB: Der var ikke meget at råbe hurra for hos hjemmepublikummet. Ikke desto mindre fik de lov til at kåre kampens spiller for hjemmeholdet, og valget faldt på præcis den samme som Tipsbladets spiller, nemlig Martin Spelmann. Den tidligere Horsens-spiller havde fornuftigt styr på midtbanen, og reddede på flot akrobatisk vis et Hasani-hovedstød, som nemt kunne have gjort det til 3-0. 

Brøndby: Ikke meget tvivl der. Riza Durmisi var en klasse for sig, og gjorde for alvor forskellen på venstrebacken. Han var næsten Brøndbys bedste offensive spiller, da han med et mål og et suverænt oplæg grundlagde de blå-gules sejr på kort tid. 

Kampens værste: Emil Larsen bliver ved med at indgå i startopstillingen i Ådalen. Om det er i mangel på bedre, eller i håb om at han en sjælden gang imellem vil blomstre op, som han tidligere har gjort i Superligaen er uvist, men ikke desto mindre gør han ikke meget gavn i OB-offensiven for tiden, og det gjaldt også i dag. En skidt præstation af den tidligere Lyngby-spiller, hvis bedste aktion var da han sparkede en bold i kassen, da der var blevet fløjtet for offside - det var tilgengæld også ret godt sparket ind. 

Kampens detalje: Her falder valget på Spelmanns tidligere omtalte clearing på målstregen. En akrobatisk redning med fødderne på flotteste vis reddede OB - altså fra at tabe med 3-0.