Bedst og værst: Agger sagde farvel på sønderjysk festdag
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Agger sagde farvel på sønderjysk festdag

Tipsbladet.dk zoomer ind på opgøret mellem Brøndby IF og SønderjyskE.

Tipsbladet.dk på Brøndby Stadion

Brøndby IF - SønderjyskE 1-2 (1-0)

1-0 Andrew Hjulsager (42)

1-1 Nicolaj Madsen (51)

1-2 Nicolaj Madsen (83)

Kampens bedste:

Brøndby IF:
Riza Durmisi har været så god for Brøndby, at han er blevet solgt til Real Betis for et tocifret millionbeløb. I sin afskedskamp var venstrebacken også rigtig god. Påpasselig i defensiven og med vanlig næse for gode aktioner i offensiven. Hans assist til Andrew Hjulsager var en sand perle at runde en flot tid i Brøndby af med.

SønderjyskE:
Nicolaj Madsen ville formentlig vinde et borgmestervalg i Haderslev Kommune, hvis der var valg i morgen. Så kunne Hans Peter Geil lige så godt bare lade være med at stille op som modkandidat. Madsen scorede to flotte mål i anden halvleg, og dermed sikrede han altså SønderjyskE nogle historiske sølvmedaljer.

Kampens værste:
Man kan vælge at rose Johan Larsson for, at han virkelig forsøgte, eller man kan vælge at kritisere ham for, at han stort set ikke lykkedes med nogle aktioner. Der er imidlertid ikke mange trofæer, der bliver vundet på gode intentioner, og Larsson skal simpelthen arbejde på sit slutprodukt. Det er ganske enkelt spildte kræfter at komme i så mange overlap for gang på gang at hamre det efterfølgende indlæg ud over sidenlinjen eller noget andet uhensigtsmæssigt.

Kampens detalje:
Han har ikke været Superligaens bedste spiller, men der er næppe mange, der er uenig i, at Daniel Agger har været Superligaens største profil de seneste to sæsoner. I dag skulle Brøndby-fansene så tage afsked med en af deres helt store helte, og man fornemmede tydeligt, at Agger har betydet noget særligt. Kort efter han gik på banen til opvarmning, begyndte farvelhyldesten, og den slutter nok ikke foreløbig. "Han kom som en konge og sagde farvel som legende" er brugt af Zlatan Ibrahimovic, men...