Bedst og værst: ACH-EfB: Himmel og helvede i Horsens
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Bedst og værst: ACH-EfB: Himmel og helvede i Horsens

Vi ser nærmere på lørdagens nedryknings-gyser mellem AC Horsens og Esbjerg fB, hvor vestjyderne røg ud af Alka Superligaen

AC Horsens - Esbjerg fB 3-2 (1-1)

1-0 Lasse Kryger 35´

1-1 Jacob Lungi Sørensen 40´

2-1 Kjartan Finnbogason 46´

3-1 Kjartan Finnbogason 71´

3-2 Budu Zivzivadze 90+2

Kampens bedste 

AC Horsens:

Lasse Kryger startede egentlig kampen skidt, men han spillede sig virkelig op. Scorede et fightermål efter vildt klumpspil ti minutter før pausen, mens han leverede flot assist til Finnbogason et minut inde i anden halvleg. Den rutinerede profil kæmpede, løb og kæmpede lidt mere, og han var for alvor en af hovedpersonerne søndag. Finnbogason scorede to mål, men får den ikke, da det stort set var det eneste, han gjorde rigtigt. 

Esbjerg fB: 

Jacob Lungi Sørensen lignede ikke en mand, der var bange, da der blev fløjtet op i Horsens. Udfordrede hele tiden Horsens-defensiven, og det lykkedes han oftest rigtig godt med. Scorede et vigtigt mål kort før pausen, og var en af dem, der var mest klar for gæsterne i nedryknings-gyset.

Kampens værste: 

Jeppe Højbjerg er en dygtig keeper, og han har fortjent været inde omkring de danske landsholdsrækker. Men bundniveauet er lavt, og det lignede bundniveauet i Horsens. Keeperen virkede presset og mærket, og han gik i flere situationer ikke ud til bolde, han skulle have haft. Sejlede rundt ved flere indlæg, og 2-1 målet burde han have taget.

Kampens detalje: 

Anders Dreyer er et kæmpetalent, men han lavede en meget grim fejl søndag. Skulle heade en relativt ufarlig bold ud af feltet ude i siden, men kom til at heade den ind foran eget mål. Her kunne Lasse Kryger omsætte til 1-0, og den fejl satte Horsens i gang.