Bech: Bodul kan ikke løfte opgaven alene
Illustration
Superliga

Bech: Bodul kan ikke løfte opgaven alene

OB-træner, Troels Bech ser frem til, at Darko Bodul får selskab i det fynske angreb.

Bashkim Kadrii, Morten Skoubo og Mustafa Abdellaoue er alle fortid i OB, og endnu er ingen nye angribere blevet hentet til Ådalen.

Dermed er Darko Bodul eneste angriber i OB-truppen, og weekendens nederlag til Hobro afslørede fynboernes trang til nyt blod i forreste række. 

- Jeg er sikker på, der arbejdes hårdt på sagen, men der er i hvert fald ingen grund til at forsinke den sag. Kampene afgøres på, hvad der sker inde i felterne, og det er altså for stor en byrde at lægge på Darko Bodul, at han alene skal løfte opgaven som angriber, siger Bech til Fyens Stiftstidende.

OB har det seneste stykke tid haft engelske Michael Ngoo til prøvetræning, men forleden meddelte klubben, at hans prøveopholdet ikke bliver vekslet til en permanent aftale.