BBC: Kacaniklic lejes kun frem til nytår
Illustration
Superliga

BBC: Kacaniklic lejes kun frem til nytår

FC København får kun glæde af Alexander Kacaniklic frem til nytår, skriver BBC.

FC Københavns scoop med at hente svenske Alexander Kacaniklic har en lille bagside. De danske vicemestre får nemlig "kun" glæde af den 23-årige svensker frem til nytår, skriver engelske BBC.

Svenskeren, der bliver lejet i Fulham, er spottet i Københavns Lufthavn, på vej til lægetjek og forhandling med FCK. Tidligere mandag bekræftede Johan Lange, at klubben forhandler med en spiller om et skifte, uden at FCK's tekniske direktør ville navngive spilleren.

I FCK får Kacaniklic mulighed for at spille Europa League, ligesom han får muligheden for en frisk start, efter Fulham i sommer rykkede ud af Premier League. Det var faktisk ventet, at svenskeren ville skifte til Southampton, men i sidste øjeblik besluttede han sig for at skifte til FC København.