AZ bekræfter lejeaftale med AaB
Illustration
Superliga

AZ bekræfter lejeaftale med AaB

Venstre backen Donny Gorter skifter AZ ud med AaB i Superligaen. Det bekræfter den hollandske klub på deres hjemmeside.

Den hollandske klub AZ bekræfter nu, at de har lejet den 26-årige venstre back Donny Gorter ud til de danske mestre fra AaB. Gorter skal erstatte skadede Jakob Ahlmann og konkurrere med unge Jakob Blåbjerg, der har gjort det så godt i starten af sæsonen.

Donny Gorter har ikke kunnet konkurrere med danske Simon Poulsen, og derfor bliver han nu lejet ud for resten af denne sæson. Han skifter med øjeblikkelig virkning og vil, i følge hollænderne, være spilleberettiget i Champions League-kvalifikationen.

AaB har endnu ikke bekræftet aftalen med hollænderne, men hverken sportschef Allan Gaarde eller træner Kent Nielsen har lagt skjul på, at nordjyderne var på jagt efter en venstre back. Ham har de nu fundet i Donny Gorter.

Hollænderen har kontrakt med AZ frem til sommeren 2016.