Avis: CL-klub har fået bud på Sisto afvist
Illustration
Superliga

Avis: CL-klub har fået bud på Sisto afvist

Ifølge BT har FC Midtjylland afvist et bud fra en stor Champions League-klub på kantspilleren, Pione Sisto.

I løbet af det seneste år har Pione Sisto fået sit gennembrud i FC Midtjylland, og det har nu kastet udenlandsk interesse af sig - og ganske prominent af slagsen endda. BT skriver onsdag, at Lille, Marseille, Napoli, Juventus og Red Bull Salzburg alle er interesserede.

Avisen skriver yderligere, at FC Midtjylland har afvist et 15 millioner kroner stort bud på dansk-sudaneseren fra en stor Champions League-klub. 

Direktør Claus Steinlein bekræfter, at Sisto er populær i udlandet.

- Jeg kan bekræfte, at vi i dette transfervindue har haft en forespørgsel omkring Pione fra en af de helt store Champions League-klubber, som normalt ikke henter spillere fra en klub som FC Midtjylland. Der er enorm interesse for ham, og de kan alle se det potentiale, som Pione har, siger Steinlein til BT.

Steinlein fortæller yderligere, at Sisto ikke får lov til at skifte i denne omgang.