Av: Brøndby pryglet 7-0
Foto: Joachim Adrian/Polfoto
Superliga

Av: Brøndby pryglet 7-0

Årets første træningskamp blev en hård affære for Brøndby IF, der fik af Hoffenheim.

Brøndby IF stod overfor svær modstand, da tyske Hoffenheim tog imod i årets første test. Kampen blev da også en yderst hård affære for Superliga-klubben, der fik tunge cifre på hele 7-0 med tilbage til Danmark. 

Hoffenheim satte sig hurtigt på spillet, men der var et selvmål, der satte værterne i gang. Martin Ørnskov var uheldig med en tilbagelægning, og så kunne Bundesliga-klubben juble. Ondt blev værre kort før pausen, da Anthony Modeste splittede Brøndby-defensiven op og scorede til 2-0. 

Den helt store nedtur startede dog først efter pausen. Sejad Salihovic var på spil syv minutter efter pausen, inden Brøndby blot kunne se til, da Sven Schipplock med tyve minutter igen fik netmaskerne på arbejde på ny. 

Det blev starten på fire svære Brøndby-minutter, hvor Adam Szalai i minuttet efter lynede til 5-0. To minutter skulle der gå, inden Hoffenheim atter kunne glæde sig over en træffer. Tarik Elyounoussi scorede til 6-0, inden Adam Szalai gjorde sig selv til dobbelt målscorer med 7-0 scoringen minuttet efter. 

Herefter faldt tempoet, og Brøndby slap fra banen uden yderligere indkasseringer. En hård eftermiddag for Superliga-klubben, der dermed fik en skidt start på rækken af træningsdueller.