Andreasen: Vi var spændte
Illustration
Superliga

Andreasen: Vi var spændte

Hans Henrik Andreasen var en lettet herre efter mandagens sejr over OB.

Mandag aften hentede Esbjerg fB en af efterårets vigtigste sejre, da holdet i et ægte bundgys sejrede med 2-0 over OB på Blue Water Arena. Et opgør hvor der var lagt op til drama, dueller samt nerver, og hvor ingen af delene udeblev. 

Af samme grund skaber sejren også lettelse i Esbjerg-truppen, hvor Hans Henrik Andreasen understreger, at presset kunne mærkes før kampstart: 

- Vi var spændte op til kampen. Vi vidste, at vi skulle have tre points for at være med, så det var en vigtig sejr for os i dag. Vi har nogle vigtige kampe i de kommende runder, men i dag var rigtig dejlig. Det er afgørende at vise, at vi kan få en sejr i hus, og at vi kan holde nullet, siger Hans Henrik Andreasen til TV3 Sport 1 efter kampen.

Esbjerg fB møder i næste Superliga-runde Brøndby IF på hjemmebane.