Video : Tipsbladet
Superliga

Andre Rømer holder alle muligheder åbne

FC Midtjyllands Andre Rømer er åben for et klubskifte, men en endelig beslutning er ikke taget.

Andre Rømer har været FC Midtjylland en tro væbner i mange år, men det er sjældent, at han er første mand på holdkortet i den midtjyske klub. I indeværende sæson har han blot fået spilletid i to af seks Superliga-kampe.

I kraft af sine 24 år har Andre Rømer nået en alder, hvor han helst skal spille fast hver weekend, og det har ført til overvejelser om fremtiden for altmuligmanden, der både kan spille i forsvaret og på midtbanen.

- Jeg holder mine muligheder åbne. Jeg vil ikke udelukke, at jeg bliver, og heller ikke at jeg skifter klub. Lige nu ser jeg tiden an. Det handler om spilletid for mig, og det er bare det allervigtigste. Så hvis jeg skal skifte, skal det være til et sted, hvor jeg kommer til at spille, siger Andre Rømer til Herning Folkeblad.

FC Midtjylland-spilleren er på kontrakt hos ulvene frem til sommeren 2021.