Albrechtsen: Vi bør ikke tabe i dag
Illustration
Superliga

Albrechtsen: Vi bør ikke tabe i dag

Brøndbyforsvaren var tilfreds med spillet, men ikke resultatet, da Brøndby tabte med 3-1 til FC Midtjylland.

Brøndby IF sparkede sæsonen i gang med et nederlang på MCH Arena i Herning. Efter kampen var det en skuffet Martin Albrechtsen, der mente at nederlaget ikke var fortjent, der gjorde status.

- Vi spiller en okay kamp, men laver nogle graverende fejl, som koster sådan en dag som i dag. Som vi spiller i dag bør vi ikke tabe herovre, udtalte Albrechtsen til TV3+ efter kampen.

Det var specielt i den afgørende fase, at Brøndby fejlede. Når spillet nærmede sig FC Midtjyllands ende, blev spillet ikke farligt nok.

- Vi var ikke skarpe nok på den sidste tredjedel af banen. Den sidste aflevering lå bare ikke som den skulle, udtaler Martin Albrechtsen.

Næste opgør for Brøndby er på næste mandag, hvor oprykkerne fra Silkeborg besøger Vestegnen.