Albrechtsen regner med at blive
Illustration
Superliga

Albrechtsen regner med at blive

Martin Albrehtsen forventer ikke at forlade Brøndby i dette transfervindue, da der ikke har været nogle konkrete henvendelser.

Martin Albrechtsen er gledet ned i hierakiet hos Brøndby, efter at Daniel Agger er kommet til klubben.

Den 34-årige forsvarsspiller har dog ingen planer om at skifte klub i dette transfervindue:

- Jeg forholder mig til den kontrakt, jeg har i Brøndby, og der har ikke været nogle henvendelser, så jeg regner helt klart med at blive i Brøndby, fortæller Martin Albrechtsen til Tipsbladet.dk.

Han fortæller samtidig, at det er frustrerende ikke at få spilletid, men at han ikke ønsker at skifte for enhver pris:

- Jeg vil selvfølgelig gerne spille fodbold, men jeg vil ikke skifte for enhver pris. Min familie og jeg har det godt i København, så det skal være noget, hvor jeg nemt kan komme hjem, hvis det skal være aktuelt, fortæller Albrechtsen videre.

Martin Albrechtsen skiftede fra FC Midtjylland til Brøndby tilbage i 2012.