Aiden McGeady til OB. Det var en markant historie, der kom frem tidligere på dagen, da TV3 Sport kunne meddele, at den fynske klub forsøgte at få fat i den irske landsholdsspiller Aiden McGeady.
Nu viser det sig imidlertid, at Aiden McGeady ikke kommer til OB i denne omgang.
Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er handlen en død sild, og Aiden McGeady kommer ikke til OB. Hvad der har gjort, at McGeady ikke kommer til OB, melder historien i første omgang ikke noget om, men det skulle ligge fast, at den irske spiller altså ikke skifter til Superligaen i denne omgang.
Aiden McGeady er aktuelt på kontrakt i den engelske Premier League-klub Everton, hvor hans aftale udløber i sommeren 2018.
Det er ikke lykkedes tipsbladet.dk at få en kommentar fra OB's sportsdirektør Jesper Hansen.