Aflysning går ud over FCN: FCK med stærkeste opstilling i reservekamp
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Aflysning går ud over FCN: FCK med stærkeste opstilling i reservekamp

FC København og FC Nodsjælland spiller i reserveholdsturneringen klokken 13.00. Og FCK stiller med et giftigt mandskab.

Ståle Solbakken og FC København var taget til Herning for at møde de danske mestre fra FC Midtjylland søndag aften i en ægte guldkamp, men FCK-holdet rejste forgæves, for grundet storm blev kampen aflyst med omkring en time til kampstart. Til stor frustration for spillerne.

Men spillerne får alligevel lov til at spille, for FC København spiller her klokken 13.00 mod FC Nordsjælland i reserveholdsturneringen, og Ståle Solbakken har ganske enkelt valgt at stille med stærkeste opstilling.

Således fortæller FC København via klubbens Twitter-konto, at spillerne, der spiller fra start mod FC Nordsjælland, er de spiller, der også var tiltænkt en plads i startopstillingen mod FC Midtjylland søndag.

Du kan se holdet herunder i tweetet:
 

FC Nordsjælland var i kamp lørdag, og der er derfor en del spillere, der ikke er med i klubbens reserveholdstrup til opgøret mod FCK.