AaB køber måske erstatning for Thelander
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

AaB køber måske erstatning for Thelander

Rasmus Thelander har forladt AaB til fordel for græske Panathinaikos. Og nu er klubben i overvejelser om at købe en ny centerback.

AaB sagde tidligere torsdag farvel til forsvarsspiller Rasmus Thelander, der har underskrevet en kontrakt med græske Panathinaikos. Blot timer efter valgte AaB at forlænge aftalen med Kasper Pedersen, der i det meste af forsvaret, hvor Thelander har været skadet, har været reserven for Thelander.

På papiret efterlader Thelander dog et hul, og med kun to naturlige centerbacks i Kenneth Emil Petersen og Kasper Pedersen i truppen efterlader det AaB i en position, hvor klubben skal overveje, om der skal en spiller mere end. Jakob Blåbjerg kan godt nok også spille i midterforsvaret, og det er en mulighed at spille Thomas Augustinussen i det centrale forsvar, men AaB holder øjne og ører åbne for tiden.

- Selvfølgelig vil vi godt have en fjerde stopper. Vi kigger lidt på, hvad der rører sig. Vi skal jo ikke have en spiller, der er fjerdevalg som midtstopper. Det duer ikke, fastslår siger Lars Søndergaard, træner i AaB, til Ritzau.

AaB sluttede sidste sæson som nummer fem og har til denne sæson sikret sig Thomas Enevoldsen på en permanent aftale, mens klubben også arbejder på en løsning i forhold til Nicklas Helenius, der fortsat er ejet af Aston Villa.