AaB har mest Superliga-erfaring - FCN har mindst
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Superliga

AaB har mest Superliga-erfaring - FCN har mindst

AaB råder over Superligaens mest erfarne trup, når man tæller antal Superliga-kampe. FC Nordsjælland er til gengæld i bunden.

Hvis rutine er lig med succes, går den forsvarende danmarksmester AaB et godt forår i møde. Den nordjyske klub er således det hold, der besidder mest Superliga-erfaring i sin trup, hvis man udelukkende kigger på antal Superliga-kampe i truppen. Det viser en optælling, som tipsbladet.dk har foretaget.

Kigger man de 12 Superliga-trupper og tæller antallet af Superliga-kampe blandt spillerne, er det således AaB, der ligger i toppen med 2.101 spillede under bæltet blandt klubbens førsteholdsspillere. Lige efter kommer FC Vestsjælland og FC Midtjylland med henholdsvis 2076 og 2053 Superliga-kampe i truppen. 

I den anden ende af 'rutine-tabellen' finder vi FC Nordsjælland, der med afstand er den trup med færrest Superliga-kampe på cv'et. Kun 779 kampe har FC Nordsjællands spillere været i aktion i til sammen, og truppen har da også mistet en stor portion erfaring i form af Kasper Lorentzen, Morten Nordstrand og Søren Christensen. Heller ikke Superliga-oprykkerne fra Hobro og Silkeborg kan samle meget erfaring. 

Optællingen er udelukkende baseret på Superliga-kampe, og spillere med rutine fra andre ligaer er altså ikke med til at trække sit hold opad med antal kampe. Det er kun erfaring fra landets bedste række, der er regnet med i optællingen.

Herunder følger oversigten over Superliga-erfaringen i de 12 klubber: