AaB forlænger med Jakob Ahlmann
Foto: Nicolai Tobias / Polfoto
Superliga

AaB forlænger med Jakob Ahlmann

AaB har forlænget kontrakten med venstre back Jakob Ahlmann.

AaB og Jakob Ahlmann har forlænget samarbejdet til 30. juni 2019.
 
- Når Jakob Ahlmann rammer sit topniveau, så er der ingen i Danmark, der er bedre på pladsen som venstre back, og vi er selvfølgelig glade for, at vi har kunnet blive enige med Jakob om en ny aftale. 
 
- Jakob er en af succeshistorierne fra vores talentudvikling, hvor han har taget vejen fra drengespiller i AaB til Alka Superligaen og videre til det danske A-landshold, siger sportsdirektør Allan Gaarde.
 
- I bestræbelserne på at skabe et hold der til stadighed kan være en del af toppen dansk fodbold er det vigtigt, at vi har en stærk stamme på holdet, ligesom det er væsentligt, at vores mange unge talenter har nogle spillere, som de kan støtte sig til både i medgang og modgang, og her er Jakob Ahlmann ligeledes en nøglefigur for AaB.
 
Jakob Ahlmann, der i denne sæson har været plaget af skader glæder sig over den nye kontrakt.
 
- Jeg synes, det er fedt at være i AaB, og jeg har en klar målsætning om at genfinde min stabilitet og bidrage endnu mere i de kommende år.  Vi er i gang med at skabe et nyt hold, og jeg ser frem til at være en af de bærende spillere, der kontinuerligt er med til at tage ansvar, så vi holder et højt niveau, siger Jakob Ahlmann.
 
- Nu gælder det om at slutte denne sæson af så godt som muligt, og perspektiverne for den kommende sæson ser også spændende ud