AaB-debutant: Måske ikke helt fortjent sejr
Superliga

AaB-debutant: Måske ikke helt fortjent sejr

AaB-debutanten Rasmus Thellufsen fortæller, at det måske ikke var en helt fortjent sejr, da aalborgenserne i går besejrede AGF med 2-1 på Nordjyske Arena.

AaB tog alle tre point i aftes, da AGF blev besejret med 2-1 på Nordjyske Arena. Unge Rasmus Thellufsen kom ind og lavede en assist, og han siger følgende om sit indhop og kampen: 

- Jeg nåede ikke at tænke så meget, da jeg skulle ind. 

- Det (at AaB scorede to mål, mens Mikanovic var ude til behandling, red.) vidste jeg faktisk ikke, men det var effektivt af os. Måske var det ikke en helt fortjent sejr, men det var utroligt lækkert at få alle tre point før landskampspausen, siger midtbanetalentet til Nordjyske

AaB møder efter landsholdspausen Brøndby hjemme i det ålborgensiske.