AaB besejrede SønderjyskE i testkamp
Illustration
Superliga

AaB besejrede SønderjyskE i testkamp

I SønderjyskE og AaB har man brugt torsdagen på at spille testkamp i Haderslev, hvor nordjyderne trak det længste strå.

I den kommende weekend er der grundet landskamppausen lang udsigt til Superliga-fodbold på de danske stadions. I Haderslev var der dog mulighed for at se Superliga-spillere i aktion, da SønderjyskE og AaB testede torsdag eftermiddag.

På grund af pausen var det to stærke mandskaber, der kom på banen, hvor værterne stillede op med spillere som Pierre Kanstrup, Nicolaj Madsen, Henrik Hansen og Tommy Bechmann. De nordjyske modstandere kom ligeledes til det sydjyske med et stærkt mandskab, hvor man dog manglede flere profiler på grund af play-off kampen til Champions League onsdag aften.

AaB-mandskabet bestod dog af rutinerede spillere som Henrik Dalsgaard, Thomas Augustinussen og Thomas Enevoldsen, og det var nordjyderne, der trak det længste strå. En 1-0 sejr blev grundlagt af Thomas Enevoldsens scoring et kvarter før tid.

SønderjyskE møder i næste Superliga-runde Randers FC hjemme på Sydbank Park, mens AaB gæster Silkeborg, hvor oprykkerne tager imod.