Video : Tipsbladet
Skandinavien

Sørloth: Jeg vil ikke snakke mig ind på landsholdet

Lars Lagerbäck har endnu ikke kontaktet Alexander Sørloth trods fine præstationer hos FC Midtjylland.

I Odense blev han den perfekte indskifter for Jess Thorup, da han på blot 17 minutter sendte bolden i nettaget i to omgange. I de sidste fem kampe har han scoret fem mål, men det er ikke ensbetydende med landsholdsplads.

Alexander Sørloth afviser selv, at Lars Lagerbäck eller assistenttræner Per Joar Hanssen har taget kontakt til ham. Den norske landsholdstrup bliver offentliggjort i dag før VM-kvalfikationskampene imod Aserbajdsjan og Tyskland.

I den forbindelse håber den norske angriber naturligvis på en plads, men han forsikrer om, at han ikke er ude på at snakke sig selv til tops.

- Jeg er ikke så fan af, at man skal snakke sig ind på landsholdet, så jeg vælger at svare, at det er op til trænerne. Jeg vil gerne være med, men jeg gider ikke at snakke mig ind til landsholdet, gentager Alexander Sørloth til den norske avis VG.

Under Norges tidligere landstræner Per-Mathias Høgmo blev Alexander Sørloth udtaget syv gange til det norske landshold. Hans seneste optræden for Norge var i oktober 2016, og derfor har han endnu ikke spillet for Lars Lagerbäck.