Nicki, Mike og fodbold på norsk

Defensivt stærkt og angrebshidsigt på en gang: Nicki Bille og Mike Jensen fortæller om livet i den norske Tippeliga.



Tipsbladet i Trondheim
I dagens udgave af Tipsbladet fortæller Nicki Bille og Mike Jensen om livet i Rosenborg, men det var ikke alt, der blev plads til i avisen. For eksempel ikke snakken om fodbold på norsk.

Mike Jensen: ”I går får vi problemer med at lukke et meget kompakt Molde-hold op, og der må man også give noget kredit til nordmændene. Molde ved med det samme, da de får det røde kort, hvordan de får point med hjem fra den kamp. Det er de altså gode til. Der kan det godt være, at mentaliteten er anderledes i Danmark, men man må sgu’ give dem, at de er gode til at forsvare sig på den måde. Det var megasvært, og som vi snakkede om bagefter, så var det måske ikke en fordel for os, at de får en mand vist ud,”

”I Danmark vil du gerne have vendt spillet en to-tre gange, før du bryder igennem. Heroppe må det godt gå lidt hurtigere. Nogen har den opfattelse, at det er meget lange bolde, og det kan det også godt være nogle steder, men det er meget angrebshidsigt. Er du i den ene side og kan se muligheden for et overtal, så bliver der angrebet i den side med det samme. Så prøver du ikke at spille den ind over midten i en et-to kombination eller en flot diagonal og skråt tilbage. Så er det lige igennem.”

Nicki Bille: ”Jeg har også lagt mærke til, at dem der sparker langt mod os, det er ikke bare en lang bold op på en stor angriber, der er god til at flække den videre. De er gode til at gøre det med bevægelse. De tænker over det, og det er gode dybdebolde. Men der er også hold, der gerne vil spille. Sarpsborg spiller god fodbold. Strømsgodset. Vi gør det nede på jorden. Så det er jeg da okay overrasket over.”

MJ: ”Som alle ved, har der jo været en finanskrise, og i og med den ikke har ramt Norge, så har de haft en økonomi til at hente nogle spillere fra andre ligaer, som Danmark måske ikke har haft råd til, så det har nok også hævet ligaen et niveau. Det har givet noget kvalitet hele vejen rundt.”

NB: ”Også i forhold til transfers. Der bliver solgt mange spillere til Premier League, men også internt. Før sæsonen var der snak om, at Rosenborg var interesseret i en spiller fra Strømsgodset, og der var prisskiltet altså 12 millioner kroner. Sådan nogle handler ser man ikke så ofte i dansk fodbold.”

Tror I Morten Olsen holder øje med det her, eller lægger man landsholdet lidt til side, når man rykker til Norge?

MJ: ”Jeg har det lidt sådan, at man ikke kan træne hen imod at blive landsholdsspiller. Du kan træne hen imod at blive god for dit klubhold, og hvis du har præsteret for dit hold over en lang periode, så kan det være, at du er god nok. Det er jo ikke sådan, at du vælger nogle spillere, fordi de spiller det ene eller det andet sted. Det håber jeg i hvert fald ikke. Du vælger de spillere, der er gode nok, og den dag du er god nok, der kommer du også på. Det kommer af sig selv. Så du må bare arbejde på at blive bedre. Også selv om man er i Norge. Og er man ikke på, så er det fordi, man ikke er god nok, og så må man bare arbejde videre.”

Hvad med dig Nicki, landsholdet er vel også et mål for dig?

NB: ”Ja, 100 procent, og som Mike siger, så håber jeg da heller ikke… Jeg er sikker på, at Morten Olsen har nogle rigtig gode scouts, der følger med i alt, hvad der rører sig omkring danske spillere, så jeg tror ikke, at vi skal være bange for, at de ikke følger med.”

MJ: ”Det er klart, at Norge måske har et lidt dårligt ry nogen steder for deres spil, og det kan være svært at vurdere, hvordan niveauet er, når det ikke tidligere har været så højt, som det er i Danmark. Og der bliver det selvfølgelig også vigtigt for os at komme med i Europa, hvis man skal kigge personligt med hensyn til landsholdet. Der kan du virkelig vise, hvordan niveauet er i forhold til europæiske kampe.”

NB: ”Men der er også forskel på at spille i Rosenborg eller i en anden norsk klub. Vi har for eksempel Tarik, der er både viceanfører og har nummer 10 på det norske landshold.

MJ: ”Og så kan du se en spiller som Borek Dockal, der starter ude for os. Han spiller på det tjekkiske landshold og kom ind mod Danmark, så der er en god kvalitet i truppen. Du kan altid diskutere, om modstanden, du møder hver uge, er lige god, men vi er i hvert fald matchet heroppe til træning.”

Men hvorfor ender Nicki Bille hele tiden i avisernes overskrifter, hvordan endte de to danskere på samme hold ved VM for handelsskoler, hvorfor er nordmænd verdens flinkeste folk og hvorfor minder Rosenborg på mange måder om Brøndby – også på den hårde måde?

Læs mere: Tipsbladet er på gaden igen, blandt andet med en reportage fra Rosenborg og et stort interview med Nicki Bille og Mike Jensen.

OG HUSK:
For at få Tipsbladet skal du købe Ekstra Bladet fredag, da Tipsbladet nu ligger som separat blad inde i Ekstra Bladet. Du får begge dele for kun 18 kroner!

Hos din bladforhandler kan du også få fingre i fredagens udgave af Tipsbladet+Ekstra Bladet lørdag og søndag. Husk at spørg efter det, hvis du først vil købe Tipsbladet lørdag eller søndag. Og så kan du altid få fat i Tipsbladet via Ekstra Bladets E-avis, som du finder her på ebladet.eb.dk







LIVE

TransferLIVE: Dansker præsenteret i storklub

DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM

Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!

Han er topfavorit til at erstatte Kent Nielsen

Nu melder Christian Eriksen ud

Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub

Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM

OB jagter tidligere Superliga-profil



EKSKLUSIVT

Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi

Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år

Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos

Dansk stortalent meldes færdig – bejlere står i kø

Lyngby-stjerne i chokskifte til Barcelona?



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

Jens Rohde kræver DBU-handling efter VM-afvisning

Jonas Wind til danskerklub?

Supercomputer: De vinder VM

Bayern meldes på Rashford-jagt, men der et problem

Afsløring: Silas Andersen på plads i Sporting CP



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Overraskende transfermelding om Diant Ramaj

Sat til salg – så dyr er han

Han bliver IKKE Brøndbys nye cheftræner

Rygtet til Danmark i år: Nu er han på klubjagt

Klar melding fra Thomas Gravesen

Røven i klaskehøjde: De overrasker til VM

Hold øje med FCK – sker det i denne uge?

Kæmpe mystik: I dag sker det

De vil købe Munashe Garananga i FCK

Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM

Vildt skifte på vej: ‘Voldsomt – og klogt lavet!’

I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson 



TOPNYHED

Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…

TV 2-profiler kunne have forladt skærmen

– En ting, jeg aldrig har tvivlet på med ham, er..