Medie: Serie A-klub vil have Robin Olsen
Foto: Petros Giannakouris/Polfoto
Skandinavien

Medie: Serie A-klub vil have Robin Olsen

FotbollDirekt skriver, at Atalanta følger Malmøs svensk-danske målmand Robin Olsen.

Robin Olsens flotte præstationer for Malmø er ikke gået ubemærket hen i udlandet. Der har været skrevet om interesse fra Hull City i Premier League, men nu peger pilen mod Italien.

FotbollDirekt skriver, at Atalanta, der ligger nummer 17 i Serie A, har haft scouts til at se nærmere på Robin Olsen flere gange. Den danske-fødte målmand, der har valgt at stille op for Sveriges landshold, har kontrakt med Malmø frem til årsskiftet. 

Ifølge Calcio Mercato skulle Sampdoria også være interesserede, men det svenske medie mener at vide, at Atalantas interesse er størst. 

Robin Olsens agent udtalte forleden, at han regner med et klubskifte til sommer.