Lasse Vibe vil blive længe i IFK
Illustration
Skandinavien

Lasse Vibe vil blive længe i IFK

Lasse Vibe har ingen planer om at forlade IFK Göteborg i den nære fremtid. 

Lasse Vibe leverede et glimrende første halvår i IFK Göteborg, og nu venter en ny halvsæson for den svenske storklub. 

Vibe er endnu i begyndelsen af sit ophold i IFK Göteborg, og han går ikke med nogen tanker om at bruge klubben som et springbræt til noget større. I et interview med fotbolldirekt.se slår han således fast, at han regner med at blive i klubben i lang tid. 

- Jeg skrev under for tre år med IFK, det var faktisk min første lange kontrakt. Jeg har aldrig haft så lang en kontrakt før, jeg har aldrig følt, at jeg havde brug for det. Det har snarere været det modsatte, at jeg forsøgte at forhandle kontraktperioden ned.  Jeg føler virkelig, at jeg gerne vil blive her, jeg har ingen ide om at forlade rejse. Familien er meget glad her, og det er jeg også. Så jeg har det ikke sådan, at "denne somme, eller næste sommer". Jeg har ikke sådan en plan i mit hoved, siger Lasse Vibe til fotbolldirekt.se.

Lasse Vibe har ikke gjort sig tanker om at søge mod nye klubber inden for de næste par transfervinduer. 

- Jeg har haft det sådan før, og jeg har sagt til medierne, at jeg vel kan tage en halv sæson mere og så tage af sted. Sådan en følelse har jeg ikke nu, og hvis jeg havde haft det, ville jeg også have sagt det, siger han. 

Den bedste svenske række Allsvenskan begynder i den kommende weekend, hvor Lasse Vibe og IFK Göteborg møder AIK på udebane i Stockholm.