Lasse Vibe lavede hattrick i Sverige
Illustration
Skandinavien

Lasse Vibe lavede hattrick i Sverige

Lasse Vibe scorede tre mål for IFK Göteborg i 5-0-sejren over Åtvidaberg og er nu delt topscorer i Allsvenskan.

Lasse Vibe er kommet fantastisk fra land i Sverige i denne sæson, og skærtorsdag brillerede den tidligere SønderjyskE-profil atter for sin svenske klub IFK Göteborg, der hjemme havde besøg af ubesejrede Åtvidaberg.

Danskerklubben vandt 5-0, og Lasse Vibe havde i allerhøjeste grad en aktie i de tre point. Han bidrog nemlig med et hattrick i storsejren

Lasse Vibe var for første gang på pletten for hjemmeholdet midtvejs i 1. halvleg, da han gjorde det til 1-0, og efter 66 minutter fordoblede danskeren også med målet til 2-0. Holdkammeraten Sam Larsson øgede til 3-0 med ti minutter igen, inden Lasse Vibe fuldbyrdede sit hattrick og gjorde det til 4-0 efter 85 minutter. Darijan Bojanic scorede det femte og sidste mål for IFK Göteborg.

Lasse Vibe er nu oppe på fire sæsontræffere og kan dermed kalde sig delt topscorer i Allsvenskan.

Andetsteds vandt Elfsborg med Kevin Stuhr-Ellegaard og uden Mikkel Beckmann 1-0 over Helsingborg. Også Gefle og Kalmar hentede tre point skærtorsdag.