Lasse Nielsens hovedskade ikke så slem som frygtet
Foto: Malmø FF
Skandinavien

Lasse Nielsens hovedskade ikke så slem som frygtet

Malmø-spilleren måtte udgå fra kampen mod Kalmar med en hovedskade.

En tydeligt rystet Lasse Nielsen vaklede fra banen i gårsdagens opgør mod Kalmar, mens han tog sig til hovedet.

- Lasse fik et slag i baghovedet og havde stadig en smule hovedpine. Han føler sig bedre nu, end han gjorde, da vi skiftede ham ud. Han oplever ingen svimmelhed eller kvalme, hvilket er positivt, men vi vil overveje det som en mulig hjernerystelse, siger klubbens fysioterapeut, Jesper Robertsson, til klubbens hjemmeside.

Situationen opstod efter en duel med svenske Daniel Elm, som ramte den danske forsvarsspiller på kæben med overarmen.

Lasse Nielsen faldt til jorden efter episoden, men tog sig ikke til kæben, hvor han blev ramt af Elms arm. I stedet så smerten ud til at komme fra toppen af hovedet.
Nielsen forsøgte at spille videre efter episoden, men måtte tre minutter efter lade sig skifte ud.

Det er ikke første gang, at Lasse Nielsen får et slag til hovedet efter at have skiftet til Malmø FF og svensk fodbold, men heldigvis er der ikke sammenfald mellem de to episoder.

- Slaget fra gårsdagens kamp var ikke samme sted, som det han fik mod Halmstad, men han fik stadig en reaktion efter hændelsen. 

Det er endnu uvist, hvor langt tid han vil være ude.