Interview: 'Henke' vil ud i Europa som træner
Illustration
Skandinavien

Interview: 'Henke' vil ud i Europa som træner

Falkenbergs FF er en af de mest undertippede hold i Allsvenskans historie, men den lille klub har legenden Henrik "Henke" Larsson som cheftræner. Den tidligere stjerneangriber befinder han sig godt i den lille klub, men trænerdrømmene rækker lige så langt ud i Europa, som spillerkarrieren tog ham.

I anledning af Henrik Larsson stop som træner i Falkenbergs FF bringer vi her et interview fra oktober med den svenske legende.

BRAGT I TIPSBLADET 10. OKTOBER 2014

Falkenbergs FF's træning er slut, og cheftræner Henrik "Henke" Larsson kommer over for at hilse på. Vi skal lige køre et lille stykke for at komme hen til hans kontor, for denne dag træner klubbens førstehold på en bane ved siden af byens ishal. Normalt bruger de A-banen tæt på Falkenbergs Idrottsplats, klubbens stadion, men den er der nogle andre, der har booket denne lørdag.

Selv om Falkenberg spiller i Allsvenskan, er det stadig en meget lille klub. Køreturen tager ikke mere end et par minutter, og afstanden er ikke større end, at man kan se stadions lysmaster fra ishallen, men sådan er vilkårene.

Falkenberg er først og fremmest en forening, og det bliver der ikke ændret på, bare fordi førsteholdet spiller i Sveriges bedste række for første gang i historien, der strækker sig tilbage til 1928.

Oprykningen for lidt over et år siden var ellers ganske sensationel. Selv i Superettan var Falkenberg en af de mindste klubber og måtte somme tider lade målmandstræneren blive hjemme fra udebaneture eller overtale spillerne til at køre i egne biler, så man sparede bushyren. Så sent som i forrige sæson skulle holdet ud i to playoffkampe mod Lund for at undgå nedrykning til den tredjebedste række.

Falkenbergs Idrottsplats danner rammer, der passer til det ydmyge indhold i klubben.

Der er en tribune på en ene langside, hvor der kan sidde 877 tilskuere, og på den modsatte langside er der en ståtribune, der blot er femseks rækker stor. På den røde atletikbane bag begge mål og som forlængelse af den store sidetribune står der midlertidige tribuner. De er opstillet for at få dispensation til at bruge stadionet i Allsvenskan, mens Falkenbergs FF og kommunen arbejder på at bygge en ny fodboldarena i byen.

Men det er fint med de stillads-lignende tribuner, for det giver mere en følelse af et rigtigt stadion, da der er tilskuere rundt om hele banen, fortæller Henrik " Henrik" Larsson, inden han byder velkommen i klublokalerne bag hovedtribunen. Vi går ind i en lang gang med omklædningsrum på begge sider. Det ligner og lugter som omklædningsrum, man ville finde i sin lokale serieklub, men inde til højre ligger cheftrænerens kontor. Herfra arbejder manden, der har et af Sveriges mest kendte fodboldnavne gennem tiden, og som helt sikkert er svensk ligafodbolds største profil.

Kontoret deler han med sin assistent Tobias Tuvesson, men inden for de fire gule murstensvægge er der masser af plads til tre skriveborde, et pokalskab, et lille køleskab og en kopimaskine. Der roder en smule; der ligger papirer hist og pist, der står flere halvtomme kaffekopper, og der er trukket en forlængerledning på tværs af lokalet.

Det er utvivlsomt andre forhold, end den tidligere angriber var vant til fra sine ophold i Celtic, FC Barcelona og Manchester United.

Men bare fordi man har spillet i nogle af Europas største klubber, kan man sagtens nyde tilværelsen i en af Allsvenskans mindste.

"Jeg er vokset op i sådan nogle omgivelser, eftersom jeg kommer fra en lille klub i Helsingborg, som hedder Högaborgs Bollklubb. Jeg er vokset op med foreningslivet, jeg er vokset op med de frivillige kræfter, så for mig er der intet nyt i det. Alt det andet, som kom, efter jeg skiftede fra Högaborg til Helsingborg og de andre klubber derefter, var bare stort. Det her føles mere som et miljø, jeg er vældig vant til at være i. Eftersom jeg har været i storklubber som spiller, ved jeg bare, hvilke krav der stilles i dem. Så længe der findes nogle kræfter og et engagement, er det intet problem," forklarer cheftræneren.

Hans trænerkarriere startede da også i relativt beskedne kår i Landskrona BoIS, der fører en tilværelse i Superettan. Derefter tilbragte han et år som assistent i barndomsklubben Högaborgs Bollklubb, fordi han skulle være tilknyttet en klub, mens han færdiggjorde sin træneruddannelse, men i slutningen af 2013 meldte Falkenberg sig på banen. Førsteholdet skulle bruge en ny chef, efter oprykningstræneren Hans Eklund tog til Kalmar. Og den indstilling, som klubchef Patrik Lundgren og sportschef Håkan Nilsson kom med, tiltalte den tidligere topangriber.

"Jeg mærkede straks på dem, at der ikke findes noget, der er umuligt. Der findes kun muligheder. Det gennemsyrer hele Falkenberg som klub, at vi ikke ser problemer. Vi ser løsninger. Dels følte jeg, det var en god udfordring, og at der findes forudsætninger, som er mindre end mange andre klubber, men også et engagement, som er meget vigtigt, hvis man skal gøre svære ting. Der findes en vilje og en tro på, at vi kan gøre det. Det er roden til alt," siger han.

"Kommer du til en lille klub, hvor der ikke er et drive, og man bare kører i samme gænge, som man har gjort de andre år, så er det ikke interessant for mig. Der findes et drive i foreningen og hos dem, der er omkring holdet. Det er det, der tiltaler mig, for jeg har et drive som træner. Hvad det fører til, ved jeg først, når jeg er færdig. Man skal have et drive, man skal have et engagement, det skal betyde rigtig meget for dig, for ellers er det bare noget, du gør. Men det her betyder meget for mig, for jeg elsker fodbold," siger han og knytter sin højre næve, hver gang han bruger ordene " drive" og " engagement.".

Arbejde, kritik og kærlighed til fodbold
I starten var der mange, der stillede spørgsmålstegn ved, om stjernen " Henke" nu også kunne motivere sig til at træne en af de største underdogs i Allsvenskans historie. Det er folk, der ikke kender ham, indvender han selv.

Det er en typisk forudindtaget holdning i Sverige, og han føler da også, han har vist med sin tid i Landskrona og Högaborg, at han ikke er bange for at tage et job i en lille klub. Og så er spillet i sig selv motivation nok.

"Mit drive er fodbold. Jeg elsker fodbold. Det har været min uddannelse i så mange år. Jeg elskede spillet, fra første dag jeg lærte at sparke til bolden, da jeg var meget lille, og det er ikke blevet mindre, fordi jeg har været i store klubber og er økonomisk uafhængig. Tværtimod. Det har været en drivkraft at vise folk, at jeg brænder for det," forklarer han.

Han er ikke typen, der viser engagement ved at have et konstant højt energiniveau.

Under stort set hele interviewet taler han afdæmpet, og under træningen en time tidligere bruger han meget af tiden på at observere.

Men han opmuntrer også sine spillere. For eksempel under en opspilsøvelse mod et imaginært modstanderhold. Selv om Falkenbergspillerne kun skal kobinere sig uden om usynlige forsvarsspillere, får de højlydt ros, hver gang de spiller sig frem til mål.

Han engagerer sig, "Henke", og han forlanger det samme af sine spillere. Selv om han eksempelvis bruger mediernes dommedagsprofetier til at motivere dem, skal de også have det i sig.

Han gider ikke primadonnaer, for i fodbold - og især for et bundhold som Falkenberg - klarer kun de arbejdsvillige skærene.

"Jeg havde ikke taget det her job, hvis jeg ikke syntes, der var kvalitet i holdet. Jeg havde altid troen på, at vi kunne klare os. Spillerne har gjort alt, hvad jeg har bedt dem om, og lidt til. Jeg sagde til dem, at jeg ville have sultne spillere, som vil noget med deres fodbold. Som er glade for at være i Falkenbergs FF og i Allsvenskan, men som har lysten til at bringe det videre. Det synes jeg, vi har vist over stort set hele sæsonen, og det skal vi vise i de sidste kampe. Som jeg sagde til dem fra begyndelsen: man kan have en dårlig dag teknisk og taktisk, men man kan fandeme ikke have en dårlig dag rent arbejdsmæssigt. Man skal arbejde. Det er det, fodbold handler om," siger cheftræneren for rækkens aktuelle nummer 13, der er nok til overlevelse.

Men det er anderledes at træne i en lille klub, end det er at træne et tophold, for hos de store kan man stille andre krav til spillerne.

Ikke at "Henke" ikke stiller krav til sine spillere, for det gør han.

"Jeg må stille krav, som jeg tror, de kan håndtere. Jeg skal være kritisk over for dem, for vi er her for at udvikle Falkenberg og udvikle individet, og individet udvikler du ikke bare med positive udmeldinger," siger han og banker let i bordet for at understrege sin pointe.

"Man skal kunne sige det negative, så spillerne skal også kunne tage kritik til sig for at komme ud på den anden side som en bedre fodboldspiller og et bedre individ. Når man er i sådan en lille klub, så har du ikke lige så mange spillere, som man måske har i en stor klub. Man bliver nødt til at rotere spillerne på en anden måde, end man kan i en stor klub. Der har man to spillere, som er stort set lige gode, på samtlige positioner. Det er lettere at sætte en anden ind. Her ved jeg, at mit andetvalg er mindre god, så jeg må vælge at arbejde mere med den, som er nummer et i min bog.".

Driller ikke far
Der er mange ting omkring Falkenberg, der lyder bekendt for følgere af dansk fodbold, for på flere parametre tåler klubben sammenligning med Hobro. Begge var små klubber i den næstbedste række og rykkede helt sensationelt op. Begge spiller deres første sæson i den bedste række nogen sinde. Begge har måttet opstille midlertidige tribuner på stadion, som de skal have dispensation til at spille på. Og begge spiller i gule trøjer.

Der er naturligvis en stor forskel på trænerposten, for nok har Jonas Dal leveret fornemme resultater i Himmerland, men han har ikke et navn, der bare minder om " Henke", der ved UEFA's jubilæum i 2003 blev kåret til sit lands største spiller de sidste 50 år - en ære, der tilfaldt Michael Laudrup for Danmark.

Der findes desuden endnu en forskel mellem Hobro og Falkenberg. For mens de danske oprykkere fik en prægtig start på Superliga-livet, gik det mere tungt for den svenske pendant. Holdet startede med at tabe 3-0 til mestrene fra Malmö, og man vandt kun én af de første otte kampe. Det er dog meget naturligt, mener "Henke", der i øvrigt ikke havde hørt om det danske modstykke.

"Nogle gange er der forskel på Superettan og Allsvenskan. Der er lidt bedre teknik, de fysiske færdigheder er bedre, og beslutningstagningen skal være lidt hurtigere, så det tager lidt tid, inden man vokser ind i det. Men man vokser ind i det og får en tro på, at man ikke er dårligere end de andre, og det ikke bare er trænerens ord længere. Indledningsvis havde vi lidt problemer med det, men vi voksede ind i det efterhånden," siger træneren, der ikke føler, at hans hold er blevet udspillet i nogen kampe i denne sæson.

Der er kun tre kampe tilbage, før Allsvenskan 2014 får sin afslutning, og " Henke" dermed ved, om han er lykkes med sin mission.

Brommapojkarna er for længst rykket ned, men Falkenberg ligger på 13. pladsen med 29 point, lige så mange som Norrköping som nummer 14, hvilket betyder to playoffkampe mod nummer tre fra Superettan. Og samme pointantal som Gefle, der blot har bedre målscore.

Lige under ligger Mjällby på 28 point.

Så det er mere end almindeligt tæt i bunden af Allsvenskan, men i Falkenberg tror de på overlevelse.

"Vi har Mjällby hjemme i sidste runde, så vi har det i egne hænder, som jeg ser det. Eftersom vi var og stadig er så undertippede, vidste alle i min trup, at det ville blive hårdt, og vi ville ligge i bunden. Norrköping havde ikke regnet med det, Gefle havde ikke regnet med at være så langt nede. Jeg mener, at det mentale aspekt for os er mindre hårdt i forhold til de andre hold, der ligger dernede. Der er intet pres på os. Der er pres på alle de andre. De befinder sig i en situation, som de formentlig ikke havde ventet, inden sæsonen begyndte," vurderer "Henke".

Foruden Mjällby mangler hans hold at møde Halmstads BK i næstsidste runde, men inden da skal Falkenberg spille en kamp, der nok især bliver specielt for cheftræneren.

Henrik Larsson fik sit gennembrud i Helsingborg, hvor han også sluttede den professionelle karriere, og det er netop modstanderen i det første opgør efter landskampspausen.

Derudover spiller hans søn, Jordan, for Helsingborg, der slog Falkenberg med 1-0 på hjemmebane, da holdene mødtes i sommer.

Dengang var 17-årige Jordan ikke med, og selv om han stadig bor hjemme i huset i Helsingborg, var der ikke dårlig stemning mellem far og søn.

"Han ved godt, han ikke skal drille sin far," konstaterer " Henke" med et blik, der ikke skjuler, at der er noget sandhed i udsagnet, selv om han siger det med et smil.

Drillerier fra sønnike eller ej, så er det noget særligt at møde sin tidligere klub.

"Helsingborg er en stor årsag til, at jeg kom ud i Europa, så det er en klub, der har betydet vældig meget for mig. Men når jeg møder Helsingborg, og jeg er træner for Falkenberg, så vil jeg slå Helsingborg. Jeg har også et ansvar overfor min arbejdsgiver. Jeg vil gøre det, som er bedst for Falkenerg, og uanset om vi møder Celtic eller Barcelona eller United, så havde det været den samme sag," siger han og småbanker endnu en gang i bordet.

Mourinho og modstanderne
Under interviewet har "Henke" det samme tøj på, som han havde til træningen kort forinden.

Træningstrøje med lynlås, sorte shorts, fodboldstrømper og fodboldstøvler. Han er klædt som sine spillere, og han ser stadig fit ud. Havde det ikke været for det grå hår, kunne han stadig gå som Allsvenskan-spiller i den mundering. Og selv om det meste af den aktive karriere blev tilbragt i noget mere imponerende omgivelser, kan han sagtens t bruge erfaringerne fra Skotland, England og Spanien.

"Jeg synes, at stort set alt tager rod i mine egne erfaringer ude på banen. Jeg var angriber, men jeg mødte også mange forsvar. Jeg kan vise, hvordan man skal slå en 30 meters aflevering. Hvor den skal sidde. Skal den ligge til brystet, skal den ligge til hovedet? Hvordan du skal bruge sin førsteberøring til det, du vil. For du skal allerede være videre i tanken til næste aktion. Du har ikke to-tre berøringer, det tager for lang tid, for sådan fungerer fodbold i dag. Du skal have en plan, før du får bolden. Hvor kan jeg lægge den, hvad skal jeg gøre?" forklarer Henrik "Henke" Larsson, der også henter trænerfaglig inspiration fra sine spillerdage.

"Jeg har haft mange trænere, som jeg forsøger at koge ned til min måde at lede, min måde at spille, min måde at være overfor truppen. Jeg har lært af alle de trænere, jeg har haft. De gode og de mindre gode trænere. Både rent spilsystemmæssigt, men også hvordan man håndterer en trup, for det skal du også kunne klare som træner. Er du ikke i stand til det, så er det ligegyldigt, hvilke idéer du har, for efter et par uger er det godnat. Så der er mange dele, du skal klare som træner, som man måske ikke tænker på, når man spiller."

Der er også en mand, som "Henke" ikke selv har spillet under, men som han lader sig inspirere af. Jose Mourinhos resultater taler for sig selv, men det fascinerende er hans succes med Porto, som han gjorde til Champions League-vindere for ti år tiden, mener den svensk trænerkollega. Og når han skal forklare sin egen spillefilosofi, minder den da også en smule om portugiserens.

"Der er altid en modstander, som vil forstyrre tingene for dig. Jeg plejer at sige til mine spillere: "Spil det, som vi har øvet, men det er de bedste spillere, som finder på løsninger, som går ud over det, man har trænet, eller det, man gør normalt." Du kan have hvilket som helst system, du vil, men har modstanderen læst det, så må du kunne finde på løsninger, som fungerer i netop denne kamp," siger han.

"Men min filosofi er, at vi skal spille. Vi skal have et pasningsspil, men for mig er en lang pasning også en pasning. Hvis jeg møder et hold, der er fyldt med folk inde på midten og er meget dygtige på netop den del af banen, vil jeg ikke spille bolden derind. Så vil jeg løfte den lidt længere, og så skal jeg bruge angribere, som indser det, og midtbanespillere, som ved, at vi skal arbejde på en anden måde.

Som fodboldspiller skal man tænke " Hvad er det for en modstander, vi møder? Hvad slår vi dem på?" Hvis man løber på et problem, skal man finde en løsning, så det bliver et problem for dem i stedet.".

De store europæiske aftener
Det er for tidligt at kalde spillestilen en succes i Falkenberg, for sæsonen er ikke slut endnu, og selv om en nedrykning langt fra ville være nogen katastrofe, er det heller ikke nogen succes.

Henrik " Henke" Larsson har kontraktudløb efter sæsonen, men han er åben for at blive i den lille klub ved Kattegat.

"Jeg trives vældig, vældig godt. Vi har kigget på truppen. Hvad vi har, og hvad vi ikke har. Vi har planlagt træningskampe, og jeg har snakket lidt med klubben, og så må vi se, når sæsonen er slut. Så tager vi en beslutning," siger han.

Planen er, at Falkenberg skal etableres som en fast del af Allsvenskan, men cheftræneren understreger, at det ikke må ske ved at gamble med klubbens økonomi. Falkenbergs FF skal også bestå, når han en dag ikke er der længere. For der kommer også en tid, hvor " Henke" skal jagte sine egne ambitioner, og de er store.

"Jeg vil ud og prøve andre ligaer, men også Europa Cup-kampene. Det er specielle aftenener. Når jeg lukker øjnene og tænker tilbage, kan jeg mærke atmosfæren, jeg kan dufte græsset. Det er den største arena. Det vil jeg igen. Så må vi se, om det rækker så langt," siger Henrik Larsson, der netop savner de store "European nights" allermest fra sin karriere

"Jeg kan ikke spille mere, men det næstbedste er at være træner. De aftener er så meget mere end "bare" ligakampene. Det er så meget mere."

Han havde ellers muligheden for at komme til udlandet i sommer, og det endda i en klub, der hvert år kvalificerer sig til europæisk fodbold.

Hans tidligere arbejdsgiver Celtic tilbød ham det ledige trænerjob, men fik nej og ansatte i stedet norske Ronny Delia.

"Jeg synes ikke, det var det rigtige tidspunkt at gøre det. Der er mange ting, der spiller ind i den beslutning, og det har intet med familien at gøre. Min ambition er at komme ud i Europa som træner, som jeg var som spiller. Samtidig er det sådan, at når du vælger et job, og især i udlandet, så skal det være de rette forudsætninger, og det følte jeg ikke var tilfældet i Celtic. Derfor takkede jeg nej," forklarer han.

Om Falkenberg så får endnu et ja, når sæsonen er slut, finder vi tidligst ud af om fire uger. Indtil videre har han bevist, at man sagtens kan være et stort navn i en lille klub, og man sagtens kan blande europæiske drømme med foreningslivet.