Elfsborg-træner Klas Ingesson er død
Illustration
Skandinavien

Elfsborg-træner Klas Ingesson er død

Kevin Stuhr-Ellegaard og Mikkel Beckmanns træner Klas Ingesson er død efter længere tids kamp mod kræft.

Den tidligere svenske landsholdsspiller og nuværende Elfsborg-træner Klas Ingesson er død efter længere tids kamp mod kræft. Det var i 2009, at Ingesson fik konstateret blodkræft, men året efter forventede man, at han var blevet rask.

I januar 2013 fortalte Ingesson så, at blodkræften var vendt tilbage, og denne gang var der ikke så meget at gøre. Alligevel blev Klas Ingesson i september 2013 udnævnt til træner for Elfsborg, der har Kevin Stuhr Ellegaard og Mikkel Beckmann i truppen. Han var således træner for klubben frem til sin død onsdag den 29. oktober.

Klas Ingesson spillede 57 gange for det svenske landshold og scorede 13 gange i de blå-gule farver, som han repræsenterede ved EM i 1992. Som spiller nåede han at repræsentere flere gode europæiske klubber, blandt andet PSV Eindhoven, Bologna og Marseille.

Han havde meddelt, at han ville stoppe som træner efter sæsonen, men det nåede han ikke. Der resterer en enkelt kamp i den svenske liga, og Elfsborg er lige nu placeret som nummer fire i tabellen med mulighed for at rykke op på tredjepladsen i sidste spillerunde.

Ingesson blev kun 46 år.