Elfsborg holdt fast i toppen
Skandinavien

Elfsborg holdt fast i toppen

Kevin Stuhr Ellegaard og Elfsborg er stadig tæt på førerholdet IFK Göteborg i Allsvenskan efter en smal sejr over bundholdet Åtvidaberg.

Med Jakob Ankersens sene scoring for IFK Göteborg tidligere i dag udbyggede klubben sin føring i Allsvenskan til fem point, og derfor var Kevin Stuhr Ellegaard og resten af Elfsborg nødt til at vinde aftenens kamp mod Åtvidaberg FF for at holde snor i den anden danskerklub.

Det så rigtig fint ud, da Viktor Claesson bragte Elfsborg foran 0-1 efter en halv times spil på oplæg af  Simon Lundevall, og da Per Frick udbyggede føringen med et kvarter igen, var der umiddelbart ingen fare fra Åtvidaberg, der blot har skrabet fire point sammen i sæsonens første ni kampe. 

Men med ti minutter tilbage af kampen dukkede hjemmeholdets Victor Skold op og reducerede. Heldigvis for Kevin Stuhr Ellegaard og Co. kom Åtvidaberg ikke tættere på sejren, der endte med 1-2.

Aftenens anden kamp i den svenske liga bød på lidt af en overraskelse, at Kalmar FF slog de forsvarende mestre fra Malmø FF med 2-0.