De svenske mestre lurer på nyt storindkøb
Illustration
Skandinavien

De svenske mestre lurer på nyt storindkøb

Sidste år var det Markus Rosenberg, som Malmö FF hentede i en storstilet transfer, og nu kan den svenske mesterklub være på vej mod endnu en profileret handel.

Markus Rosenberg skiftede i februar fra West Bromwich Albion til Malmö FF, og siden har den svenske angriber ikke set sig tilbage. 24 mål i 44 kampe har den 32-årige angriber bidraget med, og nu kan Malmö være på vej mod endnu et profileret indkøb.

Svenske Fotbolltransfers.com skriver, at klubben har indstillet sigtekornet på to mulige spillere, som kan skifte i det kommende transfervindue. Rasmus Bengtsson, der tidligere har været sat i forbindelse med et skifte til Superligaen, skulle være en mulighed, da hans kontrakt med Twente snart udløber. Desuden skulle rutinerede Jonas Olsson fra West Bromwich Albion også være en spiller, der bliver drøftet på den anden side af Øresund hos det svenske mesterhold.

Niklas Backman fra kinesiske Dalian Aerbin FC er også i spil til en transfer, skriver mediet.