Ankersen vil score og assistere mere
Foto: Tipsbladet
Skandinavien

Ankersen vil score og assistere mere

Jakob Ankersen har hverken scoret eller lagt op til mål for IFK Göteborg i denne sæson, og det arbejder han hårdt for at ændre på.

Jakob Ankersen kom til IFK Göteborg i vinterpausen, og den tidligere Esbjerg-spiller gjorde en rigtig god figur for sin nye svenske klub i testkampene op til sæsonstarten. Siden Allsvenskan blev sparket i gang, er det dog gået lidt ned af bakke for offensivspilleren.

Ankersen er først og fremmest blevet hentet til IFK Göteborg på grund af sine offensive kvaliteter, men han har endnu ikke bidraget med et mål eller en assist, og det er noget, han er opmærksom på og forsøger at forbedre.

- Det er klart, at som kantspiller ønsker man at score mål og lave assists, siger Jakob Ankersen til fotbollskanalen.se og understreger, at det er en generelt tendens på IFK Göteborg-mandskabet, at den sidste skarphed har manglet:

- Den sidste aflevering skal vi blive bedre til, og når vi bliver det, kommer det til at blive en stor fordel for os.

Foruden Jakob Ankersen tørner landsmændene Søren Rieks og Lasse Vibe også ud for IFK Göteborg.