Ajax melder sig i jagten på norsk komet
Illustration
Skandinavien

Ajax melder sig i jagten på norsk komet

Ajax Amsterdams cheftræner, Frank de Boer, har erklæret sin interesse i det norske stortalent, Martin Ødegaard.

Han er kun 15 år, men han er mere ombejlet end de fleste. 

Norske Martin Ødegaard har nemlig tiltrukket sig interesse fra en lang række af klubber, og nu har endnu en meldt sin interesse. Frank de Boer mener nemlig, at Ødegaard bør vælge Ajax Amsterdam, når han engang er klar til at tage det næste skridt. 

- Hvis han skal vælge, bør han vælge Ajax. Her vil en spiller som ham få chancen. Hvis han vælger et andet sted som eksemplvis England, så vil han ikke få mange muligheder. Her hos os kan han få lov til at prøve sig af på førsteholdet, siger Frank de Boer til VG.

De Boer mener nemlig ikke, at Ødegaard vil få så meget ud at et skifte til eksempelvis Real Madrid. I stedet mener han, at Ajax Amsterdams akademi har bevist, at de kan tage hånd om spillere som netop Martin Ødegaard. 

- I Madrid venter de ikke på en gut som ham. Der bliver han måske udlånt til en anden klub, og det vil tage langt tid før han eventuelt får lov til at prøve kræfter med førsteholdet. Hvis jeg var ham, havde jeg valgt at tage til Ajax på grund af det gode akademi og fordi, at han kan tage det næste skridt her.