Top 11: Ibra overgår Eto'o og Dinho

Ronaldinho må nøjes med en tredjeplads på listen over de bedst lønnede Serie A-spillere.
Zlatan Ibrahimovic er ifølge Gazzetta dello Sport den bedst betalte spiller i Serie A.

Zlatan Ibrahimovic skiftede i sidste måned til AC Milan på nedsat pris et år efter, at han skiftede fra Internazionale til FC Barcelona.

Ibrahimovic er i denne sæson udlejet fra FC Barcelona, hvorefter han bliver endeligt købt fri til næste sommer, og det sker til stærkt nedsagt pris. Handlen skal koste AC Milan omkring 225 millioner kroner, hvilket er cirka halv pris i forhold til de 345 millioner kroner og Samuel Eto'o, FC Barcelona sendte til Inter sidste sommer for at få fingre i svenskeren.

Men trods prisfaldet er Ibrahimovic alligevel den bedst betalte spiller i Serie A ifølge den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport. Her er 'Ibra' nummer et med en årsløn på ni millioner euro, mens Samuel Eto'o og Ronaldinho kommer ind på anden- og tredjepladsen.

Bemærk, at Inters playmaker Wesley Sneijder tilsyneladende ikke tjener nok til at komme på listen, mens der er plads til Mathieu Flamini, der skiftede til AC Milan på fri transfer fra Arsenal i sommeren 2008.

Gazzetta dello Sports 11 bedste lønnede Serie A-spillere (i 4-3-1-2 formation)
Gianluigi Buffon+Juventus+6 millioner euro
Maicon+Inter+3,8 millioner euro
Walter Samuel+Inter+3,8 millioner euro
Allesandro Nesta+AC Milan+4,5 millioner euro
Cristian Chivu+Inter+3,5 millioner euro
Daniele de Rossi+AS Roma+4,6 millioner euro
Andrea Pirlo+AC Milan+6 millioner euro
Mathieu Flamini+AC Milan+4,5 millioner euro
Ronaldinho+AC Milan+7,5 millioner euro
Zlatan Ibrahimovic+AC Milan+9 millioner euro
Samuel Eto'o+AC Milan+8 millioner euro



Få Tipsbladet gratis tre fredage i træk. Bestil her!
 
 


 
 

Seneste fra danskfodbold.com

Afstemning

Hvem er vinterens bedste Superliga-signing?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk