Tidligere Milan-stjerne på vej mod San Siro-comeback - men hos Inter
Serie A

Tidligere Milan-stjerne på vej mod San Siro-comeback - men hos Inter

Blot tre år efter hans exit fra europæisk fodbold, kan Alexandre Pato være på vej tilbage, og destinationen er samme sted som sidst - bare for det modsatte hold.

Det var ikke, fordi at han ikke havde en flot karriere, men fordi en ting spændte ben for ham: skader. Det fik i 2013 Alexandre Pato til at forlade AC Milan til fordel for hjemlandet Brasilien, hvor Corinthians hentede den nu 25-årige angriber hjem. Det blev til fem år i Milano og på San Siro, men nu gjaldt det om at få styr på skaderne og komme tilbage i topform.

Det har den brasilianske landsholdsspiller imidlertidigt formået, og nu kan det så betyde et retur til Europa for den lynhurtige angriber. 

Alexandre Pato, som i øjeblikket er udlejet til Sao Paulo, scorer mål og beviser, at det ikke var for sjov, at mange spåede ham som en af Brasiliens kommende stjerneangribere for mange år siden. Derfor er det også helt naturligt, at flere europæiske klubber har indstillet kiggerten mod Brasilien i håb, om at fange den brasilianske guldfugl. 

En af de interesserede er AC Milans evighedsrivaler, Inter, og et skifte dertil vil ikke virke helt ufamiliært for Pato. De to Milano-klubber deler nemlig stadion, og dermed vil angriberen vende tilbage til det stadion, hvor han i sine Milan-dage bombede mål ind. 

Sao Paulo-lejesvenden afviser i et interview med Sky Sport24 ikke, at et skifte til Inter er under opsejling. 

- I fodbold ved man aldrig. Inter er et godt hold, siger han. 

Pato fik debut allerede som 18-årig for AC Milan.