Sørensen afviser Udinese
Illustration
Serie A

Sørensen afviser Udinese

Frederik Sørensen nægter at være en del af den byttehandel, der sender Roberto Pereyra til Udinese.

Juventus har længe været ude efter den argentiske offensivspiller Roberto Pereyra fra Udinese, og her skulle danske Frederik Sørensen spille en rolle.

Godt nok spiller han i Bologna, men Juventus ejer stadig 50 procent af ham. Og derfor havde klubben fra Torino tænkt sig at sende Sørensen til Udinese som et led i købet af Roberto Pereyra.

Og det har længe lignet, at Sørensen skulle spille for Udinese. Men nu skriver den italienske journalist Gianluca di Marzio på sin hjemmeside, at Sørensen har afvist at tage til Udinese, da han ikke synes godt om destinationen.

Han skriver desuden, at Juventus' handel med Roberto Pereyra regnes at være på plads. Der er tale om en lejeaftale med købsoption og i stedet for Frederik Sørensen sender Juventus en anden spiller til Udinese. Hvem det er, melder historien dog intet om.

Dermed er Frederik Sørensen stadig at finde i Bologna efter en omstænding omgang italiensk transferrokering.