Shaqiri efter Inter-skifte: Ville gerne være skiftet til Liverpool
Foto: Polfoto
Serie A

Shaqiri efter Inter-skifte: Ville gerne være skiftet til Liverpool

Inter Milans nyindkøbte Xherdan Shaqiri afslører, at han gerne ville være skiftet til Liverpool i sommer.

Inter Milan lykkedes at få hentet den ombejlede Xherdan Shairi, som så sent som i sommer var tæt på at skifte til Liverpool. Og schweizeren afslører da også, at han dengang håbede på, at han kunne få lov at skifte til Premier League-klubben. 

- Jeg ville gerne være skiftet til Liverpool i sommer, men Bayern ville ikke gå med til det. Det var ikke nemt for mig, men jeg var nødt til acceptere det. Det er derfor, jeg er glad for, at det lykkedes at få dette skifte på plads, siger Shaqiri til den schweiziske avis, Blick. 

Shaqiri er imponeret over den modtagelse han har fået i Inter Milan hvor adskillige fans var troppet op i lufthavnen for at byde ham velkommen til klubben. 

- Det har været ret vildt. Da jeg kom ud af lufthavnen, var jeg overrasket over alle de mennesker, der stod og ventede. Jeg havde aldrig forventet sådan en modtagelse. 

- Jeg var nødt til at psse på, jeg ikke blev væltet omkuld, hvilket var lidt af en opgave for sikkerhedsvagterne, men det var virkelig smukt. Da jeg ankom til München tilbage i 2012 blev jeg kun mødt af to eler tre journalister, siger Shaqiri, som slår fast, at skiftet til Inter er et skridt i den rigtige retning. 

- Det er ikke et skridt tilbage. Inter er en topklub. Mange legender har spillet her, og vi kommer til at opnå stotriumfer igen. Jeg følte bare, da jeg snakkede med Roberto Mancini, at det var ham, som kunne hjælpe mig med at tage det næste skridt. 

- Jeg havde mange lukrative muligheder. Jeg snakkede i telefon med rigtig mange trænere, som snakkede med mig omkring deres ideer, men jeg føte bare, at Inter gjorde mest for at få fat mig. Det var dem, der gav mig den bedste mavefornemmelse, lyder det fra Shaqiri.