Roma og Inter kan få million-straf
Foto: Alexander Zemlianichenko/Polfoto
Serie A

Roma og Inter kan få million-straf

Reglerne om finansiel fair play kan koste de italienske klubber Roma og Inter store bøder.

Financial fair play - reglerne om økonomisk ansvarlighed - blev søsat for et par år siden, og de første klubber i form af Manchester City og Paris Saint-Germain er allerede straffet blandt andet med meget store bøder og reducerede trupper i Europa. Reglerne foreskriver blandt andet, at klubberne skal udvise økonomisk ansvarlighed, og der låg på, hvor mange millioner kroner klubberne kan bruge mere end det, de tjener.

I Italien holder de vejret i de to italienske klubber Inter og AS Roma, og især førstnævnte er i farezonen. Klubben har forbrudt sig mod reglerne og venter nu på en straf - en straf, der kan komme allerede onsdag. Klubben ventes at få en bøde på omkring 50 millioner kroner, ligesom holdet i Europa måske må gå fra de vanlige 25 registrede spillere, til et sted mellem 21 og 23 registrerede.

Også AS Roma har ikke kunnet leve op til reglerne, men ifølge italienske La Gazzetta dello Sport er klubben dog i en lidt bedre position end Inter. Klubben ventes ikke at miste pladser i Europa-truppen, men en bøde kan klubben meget vel også modtage.

AS Roma er nummer to i den italienske Serie A, mens Inter er nede som en skuffende nummer ni.