Nyindkøbt Lazio-talent klar til Juventus-opgør
Serie A

Nyindkøbt Lazio-talent klar til Juventus-opgør

Sergej Milinkovic-Savic er ankommet i Rom for at gennemføre skiftet til Lazio, og bekræfter, at han er klar til at møde Juventus.

Den snart tidligere Genk-spiller gennemfører inden længe sit skifte til Lazio for cirka €9 millioner til Biancocelesti, efter hans mulige skifte til Fiorentina brød sammen. 

- Jeg er klar til Shanghai. Jeg er glad for at være her. Forza Lazio, lyder det fra Milinkovic-Savic, da han blev stoppet i Roms Fiumincino-lufthavn. 

I Rom skal serberen underskrive kontrakten før han flyver til Kina for at tilslutte sig sine nye holdkammerater, og kan allerede få debut på lørdag, hvor Lazio møder Juventus i Supercoppa. 

Serberen har fået sin fodboldopdragelse i Vojvodina, og var del af det serbiske U/20-mandskab, der denne sommer vandt U/20-VM.