Napoli holder trit med Serie A-toppen med sejr over bundprop
Illustration
Serie A

Napoli holder trit med Serie A-toppen med sejr over bundprop

Napoli avancerer til tredjepladsen i Serie A efter en 2-0-sejr over Parma, der er ligaens absolutte bundprop.

Der er Juventus og AS Roma i toppen af Serie A, og derefter kommer et større følge, der kæmper om de gode placeringer efter topholdene. Ét af disse er Napoli, og det sicilianske mandskab avancerede torsdag til tredjepladsen i ligaen ved at besejre Parma med 2-0 på hjemmebane.

Duvan Zapata og Dries Mertens stod for kasserne, der blev scoret inden for kampens første halve time, og dermed kunne Napoli indkassere tre point og overhale fire hold og hoppe fra syvendepladsen til en placering, der giver bronzemedaljer. Napoli har dog spillet én kamp mere end forfølgerne fra Lazio, Sampdoria, Milan og Genoa. Omvendt Napoli otte point op til Roma på andenpladsen.

Parma er med nederlaget fortsat sidst i Serie A. Bundproppen har blot fået seks point gennem 16 runder, og det ligner mere og mere en umulig mission for cheftræner Roberto Donadoni at sikre overlevelse i Italiens bedste række.