Napoli går all in på Mauro Icardi
Serie A

Napoli går all in på Mauro Icardi

Napoli går all in i bestræbelserne efter at hente Mauro Icardi til den syditalienske klub.

Mauro Icardi har siden Higuain er blevet hentet til Juventus været sat i forbindelse med et skifte til Napoli. Og nu går den syditalienske klub all in på at hente den 23-årige argentiner. 

Partenopei er nemlig klar til at byde 372 millioner kroner på angriberen plus Manolo Gabbiadini. Gabbiadini, der menes at have en værdi på 186 millioner kroner. Det skriver La Repubblica. Det er værd at nævne, at Inter flere gange har været kædet sammen med den tidligere Sampdoria-angriber, der ikke fik meget spilletid i sidste sæson for Napoli. 

Inter har tidligere meldt ud, at Icardi ikke er til salg. Men spillerens agent og kone Wanda Icardi presser på for at få en forbedret hyre. En løn, Napoli er villige til at give angriberen.