Milan-træner: Holdet falder fra hinanden
Polfoto/Filippo Venezia
Serie A

Milan-træner: Holdet falder fra hinanden

AC Milans træner Christian Brocchi siger, at holdet har tendens til at falde fra hinanden.

AC Milans nye træner, Christian Brocchi, er godt klar over, at det er et hold med nogle problemer, han har overtaget.

- Mine første tanker er, at jeg ønsker mig et hold, der vil kæmpe sig tilbage i kampene, siger Brocchi.

Senest tabte AC Milan med 2-1 til allerede nedrykkede Verona, og det forstod træneren ikke meget af.

- Jeg ved ikke, hvorfor vi har den type problemer, men det virker til, at holdet falder fra hinanden, når vi møder modgang. Det er som om, at løsningen bliver forsøgt fundet gennem individuelle kvaliteter.

- Problemet er bare, at vi ikke ved, hvad vi skal gøre i sådan en situation. Alle hold kommer under pres i en kamp, men måden, de kommer gennem det, er, at de arbejder sammen som et hold, siger Milan-træneren.

AC Milan møder søndag oprykkerholdet Frosinone.