Midtbaneprofil forlænger med Juventus
Foto: Darko Bandic/Polfoto
Serie A

Midtbaneprofil forlænger med Juventus

Tidligere på dagen annoncerede Juventus Andrea Pirlos stop, men allerede nu kan de trøste sig lidt over en god nyhed.

Selvom det er forventet, er det aldrig sjovt at sige farvel. Det måtte Juventus-fans tidligere på dagen sande, da Andrea Pirlo skiftede Juventus ud med New York City FC.

Men om Juventus-fansene skal være bekymrede for den centrale midtbane i fremtiden, nej. Selv samme dag har de nemlig annonceret forlængelsen af midtbaneprofilen Claudio Marchisio. 

Marchisio spillede i den seneste sæson 35 kampe i Serie A, og derfor er det altså en stor gevinst, at de mandag kunne offentliggøre underskriften, som har bundet den italienske landsholdsspiller i yderligere fem år. 

Dermed vil kontrakten holde ham til 2020, hvor det vil være 12 år siden, at han kom til Torino-klubben fra Empoli.