Makienok indskiftet da Palermo tabte til Verona
Illustration
Serie A

Makienok indskiftet da Palermo tabte til Verona

Simon Makienok fik debut, da Palermo tabte 2-1 Verona.

Simon Makienok fik små fem minutter på banen, da Palermo mandag aften tabte 2-1 ude til Verona. 

Angrebskollegaen Franco Vazquez bragte ellers gæsterne i front efter 18 minutter, men gamle Veronas Luca Toni udlignede på et straffespark efter 42 minutter, inden Palermos Eros Pisano sparkede bolden i eget net efter 82 minutter. Herefter kom Simon Makienok på banen, men den lange dansker formåede ikke at ændre kampens udfald.

Frederik Sørensen var desuden at finde på Veronas bænk, men her forblev den unge dansker kampen ud.

Med nederlaget befinder Palermo sig på 14. pladsen i Serie A, mens Verona, med sæsonens første sejr, indtager 6. pladsen.